Tjekliste: Sådan forbereder du dig på at rette en fejl

Når nogen gør opmærksom på en fejl, er det fristende at gå i gang med at rette med det samme. Jeg anbefaler det modsatte: stands et øjeblik og find ud af, hvad der præcis er forkert. Er det et tal, et navn, en titel, et citat eller en sammenhæng, som teksten fremstiller forkert? En stavefejl og en forkert påstand kræver helt forskellig behandling, og de skal ikke blandes sammen i samme overvejelse.

Skriv gerne fejlen ned i én enkelt sætning for dig selv. Kan du ikke formulere den kort, har du sandsynligvis ikke forstået den endnu. På kurset øver vi netop dette: at skelne mellem det, der er en skønsfejl, og det, der er en faktuel fejl, og at afgøre, om fejlen ændrer det, læseren tager med sig fra teksten.

Vær også ærlig over for dig selv om, hvem der har opdaget fejlen. Kommer henvendelsen fra en læser, en kilde eller en kollega, og hvor sikker er afsenderen? Det ændrer ikke på, at du skal undersøge sagen, men det fortæller dig, hvor hurtigt og hvor grundigt du skal gå til værks.

• Hvad står der, og hvad burde der stå?
• Er det en faktuel fejl eller en formulering?
• Hvem har gjort opmærksom på den?

Det næste trin er at kontrollere oplysningen mod en kilde, der er bedre end den, du brugte første gang. Gå tilbage til dine noter, dokumenter og aftaler om, hvad kilden faktisk sagde. Mange fejl opstår i overgangen mellem noter og færdig tekst, og her kan du ofte se præcis, hvor det gik galt. Hvis du ikke kan finde ud af det, så kontakt kilden igen og stil spørgsmålet åbent.

Pas på med at lade den, der påpeger fejlen, få det sidste ord uden kontrol. Den, der skriver til dig, kan have ret, men kan også selv tage fejl eller have en interesse i sagen. En rettelse, der bygger på en ny fejl, er værre end ingen rettelse.

Notér undervejs, hvad du har tjekket, og hvornår. Det lyder som bureaukrati, men det hjælper, hvis nogen senere spørger, hvorfor teksten blev ændret, eller hvis du selv skal huske forløbet. Det er en vane, vi træner i kurset, fordi den gør rettelser roligere og mere sikre.

• Find den oprindelige kilde i dine noter
• Tjek mod en uafhængig kilde, hvis det er muligt
• Skriv ned, hvad du har kontrolleret

Ikke alle fejl vejer lige tungt. Spørg dig selv, om fejlen kan skade nogen, om den ændrer meningen i teksten, og om læsere kan have truffet beslutninger på baggrund af den. En forkert åbningstid er ubelejlig, men en forkert beskyldning mod en navngiven person er alvorlig og kræver en anden og hurtigere reaktion.

Overvej også, hvor langt fejlen er nået. Er teksten kun lige udgivet, eller er den delt, citeret eller brugt som kilde andre steder? Jo længere den har rejst, desto mere skal du tænke i, hvordan rettelsen når de samme læsere som fejlen gjorde.

Hold fast i, at vurderingen handler om læserens interesse og ikke om din egen komfort. Det er naturligt at ville mindske en pinlig fejl, men en lille og diskret rettelse til en stor fejl fortæller læseren, at du ikke tager sagen alvorligt. Alvoren afgør formen, ikke omvendt.

• Kan fejlen skade en person eller en sag?
• Ændrer den teksten betydning?
• Hvor langt er den spredt?

Når du ved, hvad der er galt, og hvor alvorligt det er, skal du vælge form. Mindre sproglige fejl kan som regel rettes stille. Faktuelle fejl bør rettes synligt, så læseren kan se, at teksten er ændret, hvad der var forkert, og hvad der er rigtigt nu. Det er kernen i åbenhed: du forklarer, hvad der skete, i stedet for at lade som om det aldrig skete.

Formuler rettelsen kort og i et almindeligt sprog. Undgå vendinger, der skubber ansvaret væk, og undgå at undskylde så meget, at det ikke længere er tydeligt, hvad der blev rettet. En god rettelse kan ofte stå i to eller tre sætninger.

Tænk også over placeringen. Rettelsen skal kunne findes af den, der læser teksten nu, og af den, der kommer til den senere. Står den allernederst, hvor ingen ser den, har du formelt rettet, men reelt ikke kommunikeret. Det er en af de ting, vi tager fat på i øvelserne, hvor du skriver og vurderer rettelser side om side.

• Stille rettelse eller synlig note?
• Hvad var forkert, og hvad er rigtigt?
• Hvor skal noten stå, så den bliver set?

Før du lukker sagen, så brug et par minutter på årsagen. Var det en hurtig kopiering, en misforstået kilde, en udeladt kontrol eller tidspres? Du behøver ikke et stort evalueringsmøde, men et ærligt svar til dig selv gør, at du ikke gentager fejlen i næste tekst.

Hvis du arbejder sammen med andre, så tag det op som en arbejdsgang og ikke som en skyldsag. De fleste fejl skyldes manglende rutiner snarere end manglende evner. En fast kontrol af tal og navne i sidste læsning fanger overraskende meget.

Gem eksemplet. I kurset bruger vi før-og-efter-eksempler netop fordi de gør det konkret, hvad der gik galt, og hvordan det kunne have været fanget. Din egen samling af fejl og rettelser bliver med tiden et af de bedste redskaber, du har til at skærpe din egen praksis.

• Var det tidspres, en kilde eller manglende kontrol?
• Kan en fast rutine fange den næste gang?

Når du har gennemgået trinene, kan du samle dem i en liste, du kan have ved hånden. Den behøver ikke være lang, men den skal være din. Gå den igennem hver gang en fejl dukker op, også når den virker lille, for det er netop i de små sager, rutinen bliver til vane.

Tjeklisten er et støttehjul og ikke en erstatning for dømmekraft. Nogle gange vil du skulle afvige, fordi sagen kræver det. Men det er lettere at afvige bevidst fra en kendt rækkefølge, end at improvisere under pres.

I Rettelser og åbenhed arbejder vi med netop denne rækkefølge i konkrete øvelser, hvor du får lov til at begå fejlene i et trygt rum, før du møder dem i virkeligheden. Det er en uddannelsesplatform, ikke en redaktion, og derfor er indsatsen lav, mens læringen er reel.

• Afgør hvad der er galt
• Kontroller mod kilden
• Vurder alvoren
• Vælg form og placering
• Find årsagen