Fem fejl i overskrifter og sådan undgår du dem

Den hyppigste fejl, jeg ser i kursisternes øvelser, er en overskrift, der skruer op for noget, teksten kun nævner i en bisætning. Skribenten har fundet det mest spændende element og løftet det frem, men resten af artiklen handler om noget mere jordnært. Læseren mærker forskellen allerede i andet afsnit og føler sig snydt.

Tjek derfor altid, at overskriften kan stå på egne ben i selve teksten. Find den sætning, der dokumenterer løftet, og se, hvor langt nede den står. Ligger den i sidste afsnit, er overskriften for stor, eller artiklen er bygget forkert op.

I kurset arbejder vi med før-og-efter-eksempler, hvor du først markerer, hvad overskriften lover, og derefter, hvad teksten faktisk leverer. Hullet mellem de to er ofte tydeligt, når du skriver det ned side om side.

• Find den sætning i teksten, der bærer overskriftens påstand
• Er løftet kun delvist dækket, så skær overskriften ned
• Spørg dig selv, om du ville føle dig snydt som læser

Mange vælger et spørgsmål som overskrift, fordi det føles åbent og nysgerrigt. Problemet opstår, når svaret på spørgsmålet er et enkelt nej, og artiklen ellers ikke har meget at byde på. Så bruges spørgsmålet til at skabe en forventning, som teksten ikke vil indfri.

Det samme gælder overskrifter, der holder det vigtigste tilbage, for eksempel med formuleringer som at man ikke vil tro, hvad der skete. Læseren får intet at tage stilling til, og tilliden daler, hver gang tricket gentages.

En god tommelfingerregel fra undervisningen er at lade overskriften indeholde selve nyheden. Hvis svaret er ja, så skriv ja i overskriften. Det er ikke mindre læsbart, tværtimod, for læseren ved straks, om emnet angår dem.

• Besvar spørgsmålet i overskriften, hvis svaret er kort
• Undgå formuleringer, der sætter læseren til at gætte
• Brug nysgerrighed fra indholdet, ikke fra det, du udelader

Ord som chok, rystende og massiv sniger sig ind, fordi de føles handlekraftige. Men de skal kunne dokumenteres. En stigning på tre procent er ikke massiv, og en uenighed i et byråd er sjældent et opgør. Når ordet er større end sagen, bliver overskriften upræcis og i værste fald vildledende.

Jeg beder ofte kursisterne om at krydse alle adjektiver ud og se, hvad der er tilbage. Ofte står der en fin, nøgtern overskrift under, som siger det samme med færre ord og mere troværdighed.

Det betyder ikke, at overskrifter skal være kedelige. Konkrete tal, steder og handlinger er langt stærkere end vage superlativer. Skriv, hvad der skete, hvem det rammer, og hvor det foregår, og lad fakta gøre arbejdet.

• Stryg adjektiverne og se, om overskriften stadig bærer
• Erstat store ord med tal, navne og handlinger
• Spørg, om du kan dokumentere hvert enkelt ord

En overskrift bliver sjældent set sammen med sin artikel. Den deles, indgår i lister og vises som en enkelt linje. Derfor skal den kunne forstås alene, uden at læseren har set billedet eller underoverskriften. En fejl er at bruge pronomener som han, hun eller de, uden at nævne, hvem der er tale om.

En anden variant er at udelade et vigtigt forbehold. Står der, at en ny regel forbyder noget, men forbuddet kun gælder i særlige tilfælde, bliver overskriften forkert i det øjeblik, den læses uden artiklen.

Test overskriften ved at læse den højt for en person, der intet kender til sagen. Kan vedkommende gengive, hvad den handler om, og er gengivelsen korrekt, har du en overskrift, der tåler at stå alene.

• Nævn hvem eller hvad sagen handler om, ikke bare han eller de
• Bevar forbehold, der ændrer betydningen
• Læs overskriften højt for en person uden forkundskaber

Overskriften skrives ofte først og glemmes bagefter. Teksten bliver redigeret flere gange, tal rettes, og vinklen skifter, men overskriften står stadig, som den blev skrevet i det første udkast. Resultatet er en overskrift, der passer til en tidligere version af artiklen.

Gør det derfor til en fast vane at skrive overskriften til sidst, eller i det mindste at læse den igen efter den sidste redigering. Sammenlign med indledningen, de vigtigste tal og eventuelle rettelser, der er kommet til undervejs.

Når du arbejder i en travl hverdag, er det fristende at nøjes med et hurtigt blik. Et fast tjek på et halvt minut fanger dog mange fejl, og det er en af de arbejdsgange, vi træner i kurset, indtil den sidder i fingrene.

• Læs overskriften igen efter hver større redigering
• Match tal og navne med selve teksten
• Afsæt en fast pause til tjekket før publicering

Saml det hele i en kort rutine. Skriv først en overskrift, der siger, hvad der er sket. Skriv derefter to alternativer og vælg den, der er mest præcis, ikke den mest iøjnefaldende. Stryg overflødige ord, og kontroller, at hvert løfte er dækket af teksten.

Til sidst læser du overskriften alene, som om du mødte den i en liste. Giver den mening og lover den ikke mere end artiklen holder, er den klar. Er du i tvivl, så vælg den roligste formulering.

Rutinen tager få minutter, men den bygger en vane, der over tid gør dine tekster mere troværdige. I kurset træner du den på konkrete eksempler, så du kan se forskellen mellem en overskrift, der fanger, og en, der fører læseren bag lyset.